Et hjem der vender sig mod et smukt landskab uden rigtig at åbne sig mod det, er et hjem der ikke udnytter det bedste det har. Vores opgave var at ændre på det — ved at åbne facaden og lade landskabet blive en del af hverdagen indenfor.

Det arkitektoniske greb var at nedbryde barrieren mellem inde og ude. Store glaspartier i facaden erstatter det der tidligere skilte huset fra omgivelserne — nu er landskabet ikke noget man kigger på når man husker det, men noget der konstant er til stede. Det skifter med lyset, med årstiderne og med vejret, og giver rummene en levende dimension ingen indretning kan skabe.

Facaden blev tegnet så åbningerne er placeret præcist der hvor de giver mest. Udsigten er rammet ind med omtanke, lyset er hentet ind fra de rigtige verdenshjørner og overgangen mellem gulv og terræn er løst så landskabet føles tæt på — ikke som noget der befinder sig på den anden side af et vindue, men som noget man næsten kan røre.

Resultatet er et hjem der er blevet uløseligt forbundet med sit sted — hvor landskabet udenfor er blevet en del af stemningen indenfor, hver eneste dag.

Har du et hjem med en udsigt der fortjener at blive set? Vi hjælper dig med at finde den løsning der åbner huset mod det bedste det har — fra første skitse til færdigt byggeri.